Ejendomsforeningen Danmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. De varetager medlemmernes fælles interesser og vil, som ejendomsbranchens toneangivende organisation, være det naturlige omdrejningspunkt for den samlede danske ejendomsbranche.
Ejendomsforeningen Danmark arbejder for at:
- Styrke kendskabet til og anerkendelsen af branchens positive bidrag til udviklingen af det danske samfund.
- Der skabes incitamenter til at udvikle og forbedre alle typer af ejendomme.
- Ejendomsbranchen indgår som en naturlig og aktiv medspiller i den offentlige politiske dialog.
- Ejendomsbranchen er attraktiv for eksisterende og nye kunder, investorer og medarbejdere.
- Branchens virksomheder gennem innovation, uddannelse og produktudvikling kan imødekomme kundernes forskellige og skiftende behov.
- Ejendomsbranchen hele tiden er et professionelt erhverv, hvor branchens aktører løser deres opgaver i forhold til kunderne på et højt kvalitativt og etisk niveau.
- Foreningens medlemsservice udvikles i overensstemmelse med medlemmernes aktuelle og fremtidige behov for videndeling, uddannelse og forretningsudvikling.
Foreningens mærkesager:
- Boliglovgivningen skal moderniseres, og lejefastsættelsen skal ske på markedsmæssige vilkår.
- Der skal skabes incitamenter til at etablere flere energieffektive bolig- og erhvervsejendomme.
- Beskatningen på ejendomme skal reduceres.
- Erhvervslejeloven skal løbende opdateres, så den afspejler de aktuelle behov.
- De lovgivningsmæssige rammer for branchens finansieringsvilkår skal udvikles i overensstemmelse med medlemmernes behov.
- Der skal sættes fokus på den direkte sammenhæng mellem Danmarks økonomiske og erhvervsmæssige situation og udviklingen i efterspørgslen efter erhvervslokaler.
- Såvel politiske som forretningsmæssige beslutninger skal kunne hvile på et solidt datagrundlag om ejendomsbranchens faktiske forhold.
- Branchen kan tiltrække kvalificerede medarbejdere på alle niveauer.