Hver eneste forhindring i et typisk renoveringsforløb kræver stor erfaring, ellers falder man, og foreningens økonomi falder med.
Forarbejde med bestyrelse - endeligt projekt - beslutning på generalforsamling - fysisk udførelse på ejendommen. Der er mange faser at holde styr på.
I alle disse faser deltager Administration Danmark som rådgiver for foreningen. Projektets indhold diskuteres med bestyrelsen, påvirkninger på foreningens økonomi bliver undersøgt, materiale til generalforsamling bliver udarbejdet, og der deltages i møder under den endelige udførelse af projektet. Administration Danmarks byggestyring tilbydes til såvel projekter uden offentlig støtte som til projekter under byfornyelse.
Byggestyringen omfatter bl.a.:
• Udarbejdelse af beregninger/beslutningsgrundlag til bestyrelse og generalforsamling.
• Nødvendig bistand ved kontraktforhandlinger med teknisk rådgiver.
• Deltagelse i nødvendig mødeaktivitet med bestyrelse, teknisk rådgiver samt generalforsamling.
• Kapitalfremskaffelse via pengeinstitutter og realkreditinstitutter til brug for mellemfinansiering samt endelig finansiering.
• Administration af relevante tilskudsordninger, herunder kontrol af faktura(er) samt nødvendig tilretning til opfyldelse af lovkrav m.v.
• Tegning af nødvendige forsikringer i forbindelse med byggesagens gennemførelse.
• Betaling og særskilt bogføring af faktura(er) tilhørende byggesagen.
• Nødvendig rådgivning i øvrigt under hele byggesagsprocessen.
• Professionelt rådgiveransvar.
• Juridisk gennemgang af udbudsmateriale.
• Juridisk gennemgang af teknikeraftaler og entrepriseaftaler.
• Juridisk rådgivning i forbindelse med byggesagen.
• Rådgivning om nødvendige ændringer i foreningens vedtægter m.v.